• Mobil overnatning

    Med dette program i lommen kan du let finde og favorisere de shelter- og overnatningspladser, du ikke vidste hvor var. Med piktogrammer, filtre og GPS-koordinater finder du let det du søger.

  • Shelterpladser

    De shelterpladser du med dette program kan finde, er indberettet til Naturstyrelsen af kommuner og private. Nogle sheltere er helt nye, nogle er ti år gamle. Nogle er gratis at benytte, andre koster en skilling. Alle oplysninger om sheltere og overnatningspladser som dette program viser, er at finde på udinaturen, samt i bogen Overnatning i det fri.

  • Primitive teltpladser

    Danmark har også en del primitive teltpladser til rådighed, og med dette program kan disse også findes. De primitive teltpladser er stillet til rådighed og serviceres oftest af private. Afhængig af standarden beder den private rådighedsgiver om et beløb på op til 30 kr for overnatning.

    Husk at motoriserede køretøjer ikke er tilladt på pladserne.

    Kompatibelt med iOS
    Android
    Skabt med Xcode, Eclipse, Adobe Illustrator og Photoshop, ferier og kaffe.
    Version iOS - 3.0.5 (udgivet oktober 2021)
    Android - 3.0.5 (udgivet august 2021)

Om os

Programmet er skabt af to vildmænd Nicolaj Skafsgaard og Peter Gjøl - med vestjyske rødder dybt i naturen. Med Naturstyrelsen og dens inddatører og frivillige teltpladsejere kunne det lade sig gøre uden at køre land og rige rundt. Det er skabt udelukkende af fri vilje og egenbehov for selv samme. For at det imidlertid kunne lade sig gøre, har vi fået åbne arme og data fra Naturstyrelsen og deres hjemmeside udinaturen.dk

Til udvikling af vores hidtil bedste og med ambitiøse version af Shelter app'en, har vi fået rigtig meget hjælp fra de dygtige udviklere:

Mathias Knøsgaard Kristensen
Kristian Theilmann Gregersen
Felix Cho Petersen
Simon Vinberg Andersen
Magnus Kirkegaard Jensen
Philip Irming Holler

Vi siger tak, bukker og håber vi ses derude.

Vores sponsor

I forbindelse med udviklingen af version 2.0, har fået beviliget midler af Friluftsrådet.

Nyheder

Shelter 3.0 Juli 2021

Vi har nu lanceret version 3.0 af Shelter til både Android og iOS. Tag godt imod den!

Shelter 2.0 19. marts 2017

Vi har nu lanceret version 2.0 af Shelter til både Android og iOS.

Shelter i Google Play! 8. maj 2013

Der er blevet arbejde i døgndrift, og alle de kære Android-baserede friluftsmennesker kan nu OGSÅ få glæde af Shelter!

  • Gratis!

    Udvikling af Shelter til Android 10. april 2013

    TUSIND tak for al den positive feedback! Vi kan godt fornemme på det danske friluftsfolk, at de også ønsker en version til Android-platformen. Derfor er vi nu så småt begyndt at overføre konceptet dertil. Wish us luck!

    • Nyt! Udviklingen skrider fremad, og en lanceringsdato vil komme inden sæsonen slutter.

      Shelter-app lancering 8. april 2013

      Æblefar har godkendt maskineriet, og det danske folk med iOS på telefonen kan nu nemmere, kvit og frit, komme den danske natur nærmere.

      • Nyt! Prøv det!

Kontakt os!

Rettelser til dataene i app'en?

Skriv til os med hvadend du har på hjerte - roser, ris, store og små stile.

kontakt@shelterapp.dk

Oprettelse af shelterpladser?

Dette kan du enten gøre via menuen i app'en. Ellers kan du benytte dig af dette link.